Hvis man kan lide dyr, så er det altid en fornøjelse at besøge en dyrepark. Det kan nemt blive til en heldagstur, hvis vejret er til det, da man let kan glemme tiden i den hyggelige stemning, der ofte er i dyreparker.
Man kan nemt selv medbringe en madpakke, men det er som regel også muligt at købe mad og andet i selve dyreparkerne.

Mange forskellige dyreparker
Vi har en del dyreparker fordelt rundt i landet. Både små og store.
Man kan enten besøge den, man plejer at komme i, eller man kan tage på tur til en af de andre, hvis man har lyst til at opleve noget nyt.
Det er en dejlig oplevelse for både børn og voksne, samt en rigtig hyggelig måde at tilbringe tid sammen på.

Se pandaerne i Københavns Zoologiske Have
Har man ikke allerede været en tur forbi Zoologisk Have i København for at se på pandaer, så er det bestemt en oplagt mulighed for at besøge dyreparken. Efterfølgende kan man tage et smut i pandashoppen og se på alle de ting, som man kan få med pandamotiver på. Der er meget mere, end man kan forestille sig.